om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

Lydighed:

Det siges at være noget af en udfordring at dyrke lydighed med en RR.
Det er det også på mange måder, det er IKKE en schæfer eller en labber, man har med at gøre, når man har indset det (og fundet et sted at træne, hvor træneren også har det!), er man kommet rigtig langt og så kan man begynde, det givende og sjove SAMarbejde med sin hund - SAMarbejde fordi du også skal yde noget, nemlig gøre træningen sjov, alsidig og aldrig tvinge noget igennem men til gengæld altid være konsekvent. Dvs. bruge positiv forstærkning, gerne med klikker.
En Ridgeback er en klog hund, den vil som alle vi andre ikke arbejde uden løn, og den sætter ikke sit lys under en skæppe, du kan godt fylde lommerne godt op, enten med godbidder eller det bedste legetøj!
- Nu gælder det, om at kunne sige stop igen, for en Ridgeback er ikke meget for kedelige gentagelser!! - har den gjort sit arbejde godt een mååske 2 gange, vil de fleste RR's se op på dig, når du beder om lige at forbedre resultatet, bare een gang mere mens den ligesom "siger" det kan du selv gøre moster, jeg har jo vist dig hvordan!
Dog kan brug af klikker med frivillig adfærd give rigtig gode resultater hvad angår gentagelser, når din ridgeback forstår konceptet er det muligt at træne med mange gentagelser.
Ellers gør ridgebacken det gladeligt igen et par timer efter eller i morgen.
Caziba er meget fikseret på godbidder - hun er altid sulten - det gør arbejdet meget nemmere!
- Men man må IKKE give godbidder til konkurrencen (dog må man give godbid mellem øvelserne) og det skal trænes!
En Ridgeback kan også blive ret stædig, hvis der er noget der ikke passer den eller DEN syntes, du har været urimelig, kan det være svært at få den til at gøre hvad man beder om. Her gælder det om at bruge list - dreje øvelsen en anelse, så den bliver lidt anderledes (gå gerne tilbage i træningen), men alligevel næsten er den samme - så "vinder" begge parter, øvelsen er blevet udført med succes og man kan give den positive forstærkning.
Ovenstående er selvsagt lidt svært under konkurrence og så må man måske affinde sig med 0 i øvelsen den dag.
Caziba bryder sig f.eks. overhovedet ikke om når jeg er nervøs (læs anderledes) og det er desværre selvforstærkende, så bliver jeg mere nervøs for at der skal gå kuk i øvelserne - men så må man bare på den nok engang!
Nææ, det er aldrig kedeligt at træne med en RR!!

DATO

STED

KLASSE

RESULTAT

DOMMER

12-05


ST. MERLØSE

DKK-LP2

179 AF 220 P. BESTÅET - 2. PR .

HANS OVE PEDERSEN

10-05


ÅRHUS

DKK-LP1

150 AF 180 P. BESTÅET - 1. PR.

BRUNO CHRISTENSEN

08-05


LIND


DKK-LP1

139,5 AF 180 P.BESTÅET - 2. PR.

WAGN
JOHANSEN

06-05


HORSENS


DKK-LP1

128 AF 180 P.BESTÅET - 3. PR.

MERETE IWERS

03-05


BRÆDSTRUP


DKK-LP1

123,5 AF 180 P.BESTÅET - 3. PR.

PALLE BERGSØ

08-04

JUELSBERG GODS

DKK-LP1

148,5 AF 180 P.BESTÅET - 2. PR.

BRUNO CHRISTENSEN

05-04

HORSENS PH

KURSUSPRØVE

73 AF 80 POINT 2. PLADS (7 AF 16 BESTOD)

ARNE/?

12-03

HORSENS PH

HVALPEPRØVE

BESTÅET MED GODT SAMARB.

ARNE

 

 

03-12-05 LP2 i St. Merløse

- vores første forsøg med LP2 og det gik rigtig fint, Caziba var i mægtigt humør, hun var koncentreret og selvom der var en hel del forstyrrelser i hallen, fik vi mellem 8 og 10 point i alle øvelserne lige indtil vi kom til næseprøven, så gik det galt, da Caziba tog den forkerte næseprøve uden at søge i alle pindene og dermed slog fast at øvelsen ikke sidder rigtigt fast endnu.
Nu vil vi prøve at lægge træningen helt om og starte på ny med denne øvelse - Caziba har normalt så nemt ved at lære, at det ikke kan passe vi bliver ved med at bøvle med netop denne øvelse.
Det er da surt at slutte 1 point fra en 1. præmie - på den anden side var det måske heller ikke helt fair hvis man fik en 1. præmie uden at have helt styr på en af øvelserne. Vi forsøger igen og håber på det samme gode humør en anden gang.
Siden kastede vi os over agility og LP2-prøven er blevet udsat på ubestemt tid.
 
Vi har planer om at melde til i Rally O i 2009 da Caziba synes det er mægtig sjovt - så det er nok der vi skal starte mht. min nervøsitet og så må vi se om vi ikke kan få LP2'en i hus derefter (O;

Oktober 2005

LP1 titlen i hus

© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net