om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indledning:

 

 

En helt ny og spændende verden åbnede sig for mig, da jeg i sin tid fik øjnene op for hundenes indbyrdes sprog. Pludselig forstod jeg meget bedre hvad hundene prøver at kommunikere også til os mennesker.


Vi er så fokuserede på verbal kommunikation, at vi ofte overser de signaler der sendes til os via kropssprog, men det ligger også et sted dybt i os - vi kan godt, vi bruger det også mennesker imellem måske bare på det mere ubevidste plan.

Da jeg efterhånden har fået flere og flere fotos i kassen af hundenes kommunikation, vil jeg prøve at skrive ganske kort om nogle af hundenes signaler og sætte billeder på til illustration. De enkelte signaler vil sammen med resten af hundens kropssprog udtrykke forskellige ting - altså et signal har for det meste flere betydninger eller betoninger.


Vil du vide mere om hundesprog har Stinne Elgaard skrevet en super artikel til Ridgeback-bladet. Da hundenes kommunikation er universel på tværs af racer kan den bruges af alle :

Kennel Akizuri


Der er andre der har skrevet fantastiske bøger om dette emne, det er selvfølgelig ikke for at gå disse kompentente hundefolk i bedene, jeg laver denne "ABC", men udelukkende for at vække mere interesse omkring hundenes kommunikation.

Hundesprog er nemlig et emne man aldrig bliver færdig med, når først interessen er vakt. Man opdager hele tiden nye ting eller varianter af gammelkendte signaler, det er dog langt fra altid man kender, betydningen af det man ser. - Men forhåbentlig bliver vi langt bedre til at tyde hundenes kommunikation des mere vi ser efter den!

 
© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net