om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

Behandlere

A-TOUCH

Anneline - hjælper os når noget er galt i kroppen på Caziba - hun lever et aktivt liv og får indimellem sine knubs. Hun er f.eks. engang blevet sparket af en hest, faldet ned fra sofaen, direkt ned på ryggen hmmm.... og hendes skulder er engang gået af led på en strandtur derudover leger hun ofte med andre hunde og indimellem går det lidt vildt for sig.
Så er det godt at have Anneline og hendes meget blide behandlinger, der kan rette op på kroppen med få behandlinger.

Sakset fra Annelines hjemmeside:
- En fysisk blødvævsteknik med stor kiropraktisk effekt og er smertelindrende uden direkte manipulation på led og knogler.
- En holdbar behandlingsform, som kun kræver få behandlinger for at opnå et godt resultat.
- Smertefri og non-invasiv overfor klienten.
- En genial behandlingsform til sportsskader, gamle og nye skader i bevægeapparatet.
- Udviklet ud fra et indgående kendskab til sportsatleter, og deres behov for at yde optimalt    hver gang.
- Til mennesker og dyr af alle arter og racer.
- Særligt udviklet til hest og rytter.
- Særligt udviklet til hund og kattedyr.
- Særligt udviklet til elefant gennem en 4-årig proces i Thailand.
- Så blid at den må anvendes til nyfødte og alle andre aldre.
- Anbefales af dyrlæger, beslagsmede, læger og kiropraktorer.
- Er udviklet af Anne Line Pedersen tidl. Bowenbehandler Cert. ECBs 2004 i 2008 over en periode på 10 år, se CV.
- Udøves kun af Anne Line Pedersen og under professionelt ansvar.

DYRLÆGEHUSET

Vi bruger Gudrun som alternativ behandler i samspil med vores almindelige dyrlæge - her går Caziba til massage og Gudrun hjælper os med forståelse af Cazibas følelsesliv - noget man nemt kan komme til at skøjte hen over fordi det er så tæt på - man går op og ned af hinanden hver dag.
Gudrun hjælper med at afstemme vores forventninger til hinanden - CAZIBA ELSKER AT KOMME HER!

Sakset fra Gudruns hjemmeside:

Holistisk behandling
- jeg ser dyrene med et helhedssyn.

Dyrlægehuset arbejder udfra en holistisk synsvinkel. Det betyder, at jeg undersøger hele dyret for både fysiske og adfærdsmæssige symptomer uanset problemstilling. Desuden vurderer jeg hvordan dyret trives i forhold til omgivelser og ejer.

Dyrlægehuset benytter sig af såvel konventionel medicin som komplementær medicin. Komplementær medicin omfatter akupunktur, kinesisk urtemedicin, kostterapi samt laser og osteopati. Fordelen ved komplementær medicin er, at den behandler såvel symptomer som årsag og at den ingen bivirkninger har, i modsætning til konventionel medicin. De enkelte behandlingsformer kan ikke stå alene, men bruges i kombination; derved opnås de bedste resultater.

Jeg lægger stor vægt på, at dyrene behandles med kærlighed, empati og respekt. Derfor er hver konsultation berammet til mindst 30 minutter.

De forskellige behandlingsformer skal sikre det mest effektive, det mindst invasive og det mest skånsomme for hver enkelt patient. Behandlingsforløbet tilrettelægges grundigt i samarbejde med ejeren.

ODDER DYREKLINIK

Her holder vores traditionelle dyrlæge til - vi bruger Jan Birch, ham er Caziba helt tryg ved. Han giver sig altid den tid hun har brug for og har hun været ude for noget ubehageligt, slutter alle konsultationer med en hyggestund.
Det hjælper jo også, vi af og til går på besøg og køber lidt godt og får en haps af veterinærsygeplejerskerne - her er man altid velkommen og vi kan ikke gå forbi uden at kigge indenfor - så skal damen nok gøre opmærksom på vi er gået for langt (O=

KIRSTEN

En af de pudsigste oplevelser jeg har være ude for......... en konsultation her - Kirsten kunne uden at vide noget noget om os, fortælle præcis hvordan Caziba er - vi har været der 1 gang og Kirsten hjalp os med et par ting omkring fremmede personer Caziba ikke kunne lide ......... læs mere under go'e fif's, der vil dukke en historie op.

© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net